Denne side besvarer de spørgsmål, folk oftest stiller os. Vær venlig at læse denne side, før du skriver til os om et evt. problem.


Når jeg går ind på min side får jeg 403 - Access forbidden?
Denne side vises indtil du uploader materiale til din hjemmeside. Når dette er sket, forsvinder "fejlen".


Nu har jeg uploadet, men fejlen er der stadig!
Det er meget vigtigt, at du har lavet en startside, der hedder en af de ting, vores systemer søger efter. Din startside skal hedde index.html eller index.htm. På Pro-hotel med PHP kan filen også hedde index.php, index.phtml eller index.cgi. Har du ASP eller Front Page Extensions på dit webhotel, hedder startsiden default.asp eller default.htm.


Mine billeder bliver ikke vist/links til mine andre sider virker ikke!
Med mindre din hjemmeside er placeret på et webhotel med ASP eller Front Page Extensions, er det vigtigt at du skelner mellem store og små bogstaver. Hvis du på din Windows-maskine lave en reference til et billede, der hedder MIG.JPG, vil det virke, selvom du refererer til mig.jpg - men når det bliver udgivet på dit webhotel, virker det ikke. Vi anbefaler, at du altid kalder dine filer med små bogstaver, så er der ikke noget at tage fejl af. Ligeledes er det en god idé at holde sig fra specialtegn, fx de danske bogstaver æ, ø og å samt mellemrum.


Kan jeg få lavet password på min statistik?
Ja, det kan du godt. Hvis ikke du ønsker at andre skal kunne se din statistik, kan du henvende dig til kundeservice@kleinweb.dk, og bede os om at sætte et password på.


Når jeg vil skrive i min gæstebog, får jeg en 500 Internal Server Error!
Selvom fejlen umiddelbart antyder, at det er vores system, der fejler noget, er det sjældent tilfældet. Som regel opstår fejlen, hvis du har glemt at oprette guestbook.html, eller hvis du har glemt at CHMOD'e den til 777. Se evt. vejledningen til gæstebogen for mere information om, hvordan du sætter scriptet rigtigt op.